Elisabeths vinduer trængte til at blive udskiftet, og hun havde i et stykke tid tænkt på, at det skulle gøres. En dag så hun et godt tilbud og tænkte, at nu skulle det være. Hun bestilte i alt 7 vindueselementer hos Jydsk Vindueskompagni i træ/alu – alle vinduer med lydisolerende glas. Et valg hun er blevet rigtig glad for.
Grunden til, at Elisabeth valgte lydisolerende glas var, at deres 2-etagers hus ligger ud til en vej med et busstoppested. Lyden af folk der stiger på og af bussen og løber frem og tilbage var generede i hverdagen. Derfor insisterede Elisabeth på, at glassene skulle være lydisolerende – og det fungerer fuldstændig fantastisk. De kan slet ikke høre noget støj fra gaden længere, og det er en utrolig forbedring.
Elisabeth havde hørt om lydisolerende glas, og da hun ringede og forklarede sine ønsker, fik hun rigtig god rådgivning. Medarbejderen hun fik kontakt til, var rigtig god til at forklare og svare på alle hendes spørgsmål samt fortælle alt hvad han ellers vidste.
Det var Tømrermester Rasmus Scherfig der kom og monterede vinduerne og hele processen tog ikke lang tid. En ting Elisabeth var meget imponeret over var, at montørerne var rigtig gode til at rydde op efter sig selv. ”Jeg har aldrig haft en håndværker der var så god til at rydde op efter sig selv!” bliver der sagt, da jeg spørger ind til oplevelsen. Elisabeth vil uden tvivl anbefale både Jydsk Vindueskompagni og Tømrermester Rasmus Scherfig.
De nye vinduer fungerer rigtig godt og huset er blevet mere moderne og tidløst – vinduerne har gjort, at rummene virker større og mere lyse. Samtidig kan det også mærkes, at de holder bedre på varmen i forhold til de gamle. Alt i alt er de nye vinduer en rigtig god investering.
Vi er eksperter i alle opgaver med dør- og vinduesudskiftning. Kontakt os, hvis du også overvejer nye elementer til dit hus.
Opgave: Vinduesmontering
Udført: Juni 2014
Sted: 6700 Esbjerg